Peter Abrahamsens sidste to udgivelser sælges nu samlet.
Bogen hedder “Hen ad vejen” og CDen hedder “For enden af vejen”
Begge indkapsler Peter Abrahamsen og de musikalske budskaber, han gerne ville levere til sidst. (Peter døde den 4. maj 2024, 82 år gammel).
Bog og CD koster normalt i alt 269, men sælges til 250 kroner plus forsendelse.
Peter Abrahamsen digtsamling strækker sig over levet liv i to væsentlige perioder i hans mere end 80 årige liv.
Peter fortæller selv i bogen:
- Få dage før min kone og jeg flyttede fra Falster i 2021, fandt vi en let mugnet flyttekasse i garagen, som jeg ikke havde rørt, siden vi var flyttet ind 21 år tidligere. Digte, der beskrev en vigtig politisk tid, såvel som en tid med turbulens i det personlige liv. Ind imellem nogle tilbageblik på min barndom i 1940’erne.
- Først godt to år efter tog jeg æsken frem igen og faldt i staver over det levede liv, de mange digte beskrev. Jeg funderede over såvel det, der optog mig dengang, hvad jeg tænkte som 35-45 årig, og over hvordan jeg skrev dengang. Sidenhen har jeg jo fortsat min digtning, men med fokus på andre ting, og så alligevel ikke så væsensforskellige. Især i de senere år har der været tid til eftertanke. Med udprintninger af disse stod jeg nu med to bunker.
- Jeg udvalgte de bedste og mest markante /tidsbeskrivende for begge perioder. Så der er på en måde to dele i digtsamlingen: En verden set med samme mands øjne, blot med 30 års uberørthed imellem, ja, med 30 års livserfaring senere.
CD’en indeholder fire nye numre samt fem genudgivelser, der ikke hidtil har kunnet købes på CD.
- Jeg kan i dag se tilbage på et langt og godt liv med musik, som jeg gerne vil sætte et passende punktum for, fortæller Peter Abrahamsen.
- Jeg har været utrolig privilegeret og har haft mulighed for at afprøve alle de ting, jeg havde lyst til, både foran på og bag scenen. Nu er det tid at afrunde med nogle af de sange, der har haft betydning for mig helt fra barndommen og op til nu