Tvillingetab – forældreberetninger om at leve med tabet af et tvillingebarn


Forældreberetninger om at leve med tabet af et tvillingebarnTvillingetab – forældreberetninger
om at leve med tabet af et tvillingebarn

Abelone Glahn
Pris 99,-
E-Bog

Køb Her – åbner nyt vindue

Her beretter seks tvillingeforældre og to bedsteforældre om tiden op til fødslen, om hvordan og hvorfor de mister det ene tvillingebarn, om forskellige forløb på hospitaler, om årene efter tabet, om omgivelsernes reaktioner, og for nogles vedkommende også om overvejelser om betydningen af en for tidlig fødsel.

Alle forældre har selve dødsfaldet på afstand, idet den yngste af de efterladte tvillinger er fem år, og den ældste er 14 år. Beretningerne er den uforkortede version af de syv interview, som i bearbejdet  form indgår i hovedbogen “Tvillingetab om at leve med tabet af en medtvilling eller et tvillingebarn”.

De uforkortede beretninger bør læses som supplement til hovedbogen, som indeholder hele den teoretiske overbygning, gennemgang af forskellige typer tab, herunder netop tabet omkring fødslen, interviews med voksne efterladte tvillinger, en lang række faktuelle oplysninger, samt den korte version af forældreberetningerne.

I Danmark findes der pr. 2015 ca. 125.000 nulevende tvillinger. Hvert år dør ca. 800, og heraf ca. 125 flerlinger inden for det første leveår.

Bogens målgrupper:

• Forældre til tvillinger
• Familie og pårørende til tvillingefamilier
• Sundhedspersonale
• Pædagoger og lærere

Bogen er primært til de forældre, som mister det ene tvillingebarn, typisk lige omkring fødslen eller kort efter, og som står tilbage i dilemmaet mellem sorg og glæde. Hvordan tackler man et sådant tab? Hvordan har andre gjort? Der findes ikke nogen nem opskrift på dette, men beretningerne i bogen giver mulighed for at spejle sig i, hvordan andre har lært at leve med tabet.

Bogen er også rettet mod de fagfolk, som står på sidelinjen og skal udvise omtanke, omsorg og støtte til forældrene i en svær tid med vanskelige beslutninger og krævende familiære udfodringer. Også fagpersoner har brug for at kende til forældrenes tanker, måden de oplever hospitalsverdenen på, og at kende til de belastninger, der kan komme gennem omgivelsernes reaktioner, for at kunne tilbyde forældre og søskende den bedst mulige hjælp.

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.